Farisæernes landstrænerbud i al ære – de er hæmmede af et elitært snæversyn. Kun Dommens Bog formår at tænke ud af boksen, når Olsens arvtager skal findes. Vi har fundet frem til et par danske kandidater, der af uforklarlige årsager er blevet forbigået. Vi følger også Morten Crones opfordring og finder en kandidat fra Holland. Og Tyskland. Og Storbritannien.
Viggo Jensen
Det er sørgeligt, at DBU med ansættelsen af Bo Johansson valgte ikke at fortsætte linjen fra nationens i særklasse mest vindende træner, Richard Møller Nielsen. Viggo Jensen var assistent, da Danmark triumferede på Nya Ullevi. Han var oplagt i 1996, og han er oplagt nu.
De fleste af os kender hans epileptiske anfald op og ned ad sidelinien for (indsæt vilkårligt jysk klubnavn) tilbage i (indsæt tal)-sæsonen. Men han har også de internationale erfaringer, DBU efterspørger, fra sin tid som estisk landstræner for ikke så mange år tilbage. Viggo besidder den samme gammelmands-surhed som Morten Olsen, og så kan han tilføre noget helt nyt til landsholdet: effektivitet på dødbolde.
Preben Elkjær
Mere erfaring end Frank Arnesen. Mere personlighed end Michael Laudrup. Elkjær besidder den rette naive roligan-ånd, der kan retfærdiggøre, hvorfor en flok tosser maler sig i skærmen, medbringer klappepølser og deforme kasketter og synger ”Sejle Op Ad Åen” en onsdag aften. Elkjær vil bringe romantikken omkring det danske landshold tilbage. Manden formåede trods alt at være ligeså tæt på at vinde Ballon d’Or som Xavi Hernandez, selv om han røg som en skorsten.
Preben Elkjær har efterhånden tilbragt en del tid i Schmeichels Skole for Dybdegående Kampanalyse. Vi kan derfor roligt forvente taktisk gambling i et omfang, man ellers kun ser på de pokersites, der konstant annoncerer på Elkjærs arbejdsplads. Vi kan med andre ord ikke forvente de store forandringer på landsholdet.
Roy Hodgson
Flemming Østergaards bedste ven og Christian Poulsens mentor. Et kærkomment gensyn i dansk fodbold, og det tætteste vi kommer en habil svensk træner. Hodgson vil genindføre Ricardos ”playing with long balls”-taktik, og spillere som Nicklas Pedersen og Morten Skoubo vil pludselig have et brugbart talent, hvis bare de kunne vinde en hovedstødsduel.
Hodgsons fodboldforståelse er så primitiv, at vi rent faktisk har spillermaterialet til den, så snart Daniel Agger lærer at slå en kick’n’rush-aflevering. Eneste minus er, at vi risikerer han springer af pladsen for at tiltræde et attraktivt job i Chievo eller Parma. I så fald må vi ringe til Bruce Rioch og spørge, hvad han laver for tiden…
Christoph Daum
Se, nu bliver det interessant. Daum har primært sin erfaring fra det Stortyske Rige og dets osmanniske provinser. Han har ikke vundet et trofæ af betydning siden første halvdel af halvfemserne, og er engang blevet fyret i FC Köln. Hvis Morten Olsen havde lavet porno, ville han være Christoph Daum.
Læg dertil at Daum har set flere striber end toiletterne på Crazy Daisy i Kolding, og at han opfandt at lave en ”Zidan”, længe før Ove Christensen overhovedet var blevet ansat i AB. Med andre ord; en karismatisk træner med meget få kompetencer og meget stor underholdningsværdi. Samt et meget prydeligt overskæg, der signalerer, at vi endelig har fået en rigtig mand på trænerbanken. Og at det nu sner helt ind i juni.
Ronald Koeman
Mange store hollandske navne er blevet nævnt som mulige danske landstrænere. Ronald Koeman er ikke et stort navn, men ham har vi råd til. Og i disse Barcelona-liderlige tider er det vel en kvalitet i sig selv, at han engang har delt bruser med både Josep Guardiola og Frank Rijkaard. Koeman er hollænder, og kender derfor den ”lige-ved-og-næsten-er-godt-nok”-mentalitet, som vi i Danmark skal vænne os til i de kommende år – hvis ikke vi allerede har gjort det.
Samtidig har manden forhåbentlig bevaret sit umenneskeligt hårde spark, så Rasmus Lund vil overveje det en ekstra gang, før han spørger om det er acceptabelt at vi netop har tabt 3-1 til Litauen. Vi nærer et håb om, at han fyrer Lars Høgh og ansætter Hans van Breukelen som målmandstræner. Og at Flemming Povlsen stadig laver sidelinjereportage til den tid.
Læs første del af føljetonen her
dommensbog.wordpress.com 