Dommens Poesibog – 1. del


I forbindelse med research til en længere portræt-artikel om Allan Kuhn, er Dommens Bog faldet over en poesibog, hvor samtlige Superliga-trænere har sat deres aftryk. Vi bringer her det uredigerede indhold.

NAVN: Troels Bech

KLASSE: 1.C, Svendborg Gymnasium

TING, JEG GODT KAN LIDE: B1909 er et sublimt fodboldhold. Desuden ynder jeg at nyde en god limonade, mens jeg skimmer Petrarcas sonetter og ondulerer min kære fader i skak.

TING, JEG IKKE KAN LIDE: Jyder, proletarer og underuddannede lektorer.

IDOL: Niccolo Machiavelli.

YNDLINGSFAG: Retorik og oldtidskundskab.

HILSNER:

Hvasså Trolle, har du tid engang snart? Vi har et halvårs vikariat, vi skal have udfyldt, ikke. Jeg er pissetræt af englændere. Jeg har vedlagt en prøvekontrakt i den tykke brune kuvert, men la’ lige vær’ med at sige det til nogen fra DBU, ikke.
Overhesten out

Til Hr. Troels Bech.
De mangler stadig at tilbagelevere Deres studieeksemplar af ”Nudismen i den Italienske Renæssanceskulptur”. Hvis De ikke afleverer den snarest må vi se os nødsaget til at købe et nyt og tilskrive Dem omkostningerne.
Mvh Britt, Biblioteket for Sprog, Litteratur & Kultur.

Troels, kan du ikke snart hente mig til Odense? Tømreren driller mig med, at jeg ligner en københavnersnude, og jeg slog Skoubo i Cooper-test engang i Vedbæk.
Hilsen Jesper med det seje efternavn :-)))))) *gg*

NAVN: Aurelijus Skarbalius

KLASSE: Nepolnoye sredneye obrazavaniye, Vilnius, Socialistiske Litauiske Sovjetrepublik

TING, JEG GODT KAN LIDE: Jeg kan godt lide den dansk piger, den danske samfund og Kopenhavne. Speciel Bronnby. Har er lisså smuk som jemme i Litauen.

TING, JEG IKKE KAN LIDE: Stalin og Asbjorn Sennels.

IDOL: Oleg Blokhin og Vesteuropa.

YNDLINGSFAG: Markedsøkonomi.

HILSNER:

Hej chef, gider du ikke godt stoppe med at råbe ”stur, stur nummer” hver gang jeg tager tre på højrefoden? De andre siger jeg slikker røv, og Romme beder mig give ham ekstraundervisning.
Ses til træning – Makienok

Hi coach.
I keep getting letters from something called ”FerieKonto.” Is it a scam? Or a charity? You know I love charities.
Your Team Captain

Auri, kigger du lige op på kontoret? Vi har lige noget vi skal snakke om.
Hilsen Bjur og King Benny.

NAVN: Keld Bordinggaard Larsen

KLASSE: 6.B, Næsby Skole

TING, JEG GODT KAN LIDE: Naturen. At kigge ud af vinduet. Når folk taler pænt til mig og er rare, men ikke for rare. Bare lidt rare. Og stille.

TING, JEG IKKE KAN LIDE: Dem i de store klasser. De larmer og kører på knallert og vil selv skyde på mål hele tiden.

IDOL: Jens Jørn Bertelsen.

YNDLINGSFAG: Lektiehjælp.

HILSNER:

Du bliver aldrig lige stå stor som mig. Aldrig! Jeg er en LEGENDE!!
Morten Beckenbauer Bruun

Hvordan kan du holde ham ud?!?! Han hører aldrig efter hvad jeg siger og bliver ved med at mumle ”forbandede Widex” hele tiden. Jeg tror, han holder mere af Nicklas Pedersen end mig. Hvad gjorde du?
Bedste hilsner fra Bonde

Tror du, det ville hjælpe, hvis vi kom og spillede inden kampen? Så dedikerer vi “Superliga” til KLUBBEN FRA DET ÆGTE MIDTJYLLAND: SIF!!!
Mvh Simon Kvamm, Volcano Management

NAVN: Lars Søndergaard

KLASSE: 7.A, Gl. Hasseris skole

TING, JEG GODT KAN LIDE: Red Bull, solarium og en god Liza Marklund-krimi

TING, JEG IKKE KAN LIDE: At tage unødvendige chancer samt underlødige energidrikke uden taurin.

IDOL: Poul Erik Andreasen og Toni Polster.

YNDLINGSFAG: Tysk

HILSNER:

Daw Lars.
Er det dig, der skal have installeret et toilet i kælderen? Du må gerne komme og låse op – eller give mig kombinationen til døren.
Birger, Vojens VVS- og insemineringsstation

Mojn Søndergaard.
Nicki Pedersen skal bruge plænen til noget fan-event næste weekend. Tænkte vi kunne leje hallen i Vojens og spille der i stedet for? Vi kan bare trække nogen tæpper over isen. Er det fint nok?
”Big Ole” Nielsen

Chef, vi smutter ned til Mutter Pöetszch efter frokost i morgen. Skal du have noget med?
Troest & Bechmann

Stem på dette indlæg

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s