Turen går til Smugler-EM – Gruppe D

Så er vi nået til de sidste sider i Dommens Bogs rejseguide til EM i Lebensraum. Nok engang har vi udpeget et par seværdigheder og måske reddet dig fra at skide tarmene ud.

FRANKRIG

Det er nemmere at avle sine egne blege fodbold-alfer end at få 11 x Claude Makelele til at lave tre sammenhængende afleveringer. Ja, Laurent Blanc havde sandelig noget mere end tarot-kabaler i tankerne, da han i 2010 fik ansvaret for Les Bleus.

Men indtil projekt ”Drengene fra Katalonien” bliver til virkelighed, må han nøjes med en veritabel straffekoloni af professionelle lykkeriddere, der fortrinsvis tjener til dagen og luderen i Premier League. En undtagelse er Franck Ribery, hvis track-record blandt andet tæller omgang med mindreårige prostituerede og et generelt had til kristendommen. Frankrig har fucket op i nemmere puljer før, og gør det sandsynligvis igen.

Højdepunkt: Fandt sted, da Patrice Evra for nylig tog Ronald Koemans koncept til et højere niveau og tørrede røv i Mathieu Valbuenas trøje under selve kampen.

Tyndskid: Loko, Maurice, Guivarch, Dugarry, Anelka, Govou, Gomis, Gignac. Denne gang hedder den målsvage angriber Olivier Giroud, og vi garanterer, at han ikke rammer noget som helst.

Hold øje med: Om Frankrig, anført af Evra, laver en Togo og iværksætter en strejke inden første kamp.

ENGLAND

Forventningerne er forfriskende små i imperiet i anno 2012. Det kan skyldes, at England har flere spillere i truppen fra Englands Brøndby, Liverpool, end fra de engelske mestre. Det kan skyldes, at trænerens største bedrift i karrieren er et mesterskab med FCK for over ti år siden. Det kan skyldes, at Andy Carroll starter inde i et par kampe.

Selv om man for en gangs skyld har fundet en keeper, der både kan vurdere lange afleveringer og tage med hænder, er der da heller ingen grund til at forvente alverden af det engelske hold. Efter en forkrampet indsats ender man i straffesparkskonkurrence i kvartfinalen. Og taber. Som sædvanlig.

Højdepunkt: Det engelske fan-bodycount forventes at stige proportionelt med antallet af dage i kløerne på det ukrainske politi, og når nok sit højdepunkt umiddelbart efter kvartfinalen.

Tyndskid: Når de få danske eks-Premier League-spillere, der endnu ikke har fået job på 6’eren, ævler om fight og fodboldkultur.

Hold øje med: John Terry. Nogen skal jo passe de ensomme fodbold-hustruer i Manchester og London under EM.

UKRAINE

Ukraine har omtrent ligeså meget berettigelse ved EM, som en ekstra endetarm har i øregangen. Den absolut eneste stjerne er Andrei Shevchenko, hvis karriere ret beset sluttede for fem år siden. Resten er et rodsammen af spillere fra de der klubber, der engang imellem kommer blandt de sidste otte i Europa League.

Præcis som i de glade USSR-dage er Ukraine spækket med spillere fra fodboldens svar på Hitlerjugend, Dynamo Kiev, der slukkede danske Champions League-drømme, længe inden Danmarks fodboldhovedstad hed Lalandia. Om det så er nok til at slå tre af verdens mest dysfunktionelle mandskaber, må tiden vise.

Højdepunkt: Når Oleg Blokhin opdager, at han nok skulle have arbejdet hårdere på at nationalisere nogle af Shakhtar Donetsk’s 14 mellemringe brasilianere.

Tyndskid: Ukraine er et land, hvor kvindesyn mest handler om pris pr. time. Alligevel er Louise-faktoren tårnhøj på holdet, hvilket bedst illustreres ved det faktum, at Anatoli Tymoschuk tog sin personlige frisør med til München.

Hold øje med: Når den uran-inficerede maskot Slavko sendes på banen i slutminutterne mod England, fordi han formentlig er den farligste angriber, landet har at byde på.

SVERIGE

Efter et regulært bunkepul af en kvalifikation, hvor 1-4-nederlaget til Holland står som højdepunktet, lykkedes det ved hjælp af målscore og lokumsaftaler, signeret Lennart ”Fat Cat” Johansson, Sverige at ende blandt de 16 hold. Det er ikke ensbetydende med, at de kan finde 23 spillere, der kan stå distancen.

Lige nu diskuterer man i ramme alvor, om Rasmus Elm skal have en plads i startopstillingen. Samuel Holmen er, Gud bedre det, i truppen .I teorien kunne Zlatan selvfølgelig godt sparke holdet til kvartfinalen, men han har vist sig omtrent lige så brugbar på landsholdet som en dildo af marcipan.

Højdepunkt: En eksklusiv mulighed for at se både gårsdagens og morgendagens Brøndby- og FCK-spillere in action.

Tyndskid: Andreas Isaksson, der er et omvandrende argument mod fætter-kusine-ægteskaber.

Hold øje med: Aftonbladet, der har en realitetssans, der får Pravda til at minde om Newsweek. Til gengæld har man ingen krav til relevans i artikler. Vi har indtil videre både læst, om hvad de svenske spillere foretrækker at smide på grillen samt en udførlig beskrivelse af Olof Mellbergs rejse fra spillertunnellen til hotellet efter venskabskampen mod Island.

STEM PÅ DETTE INDLÆG

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s