Okkulte møder i AGF

Dommens Bog har modtaget en øjenvidneskildring af et sponsormøde i AGF. Afsenderen ønsker at være anonym, men beskriver sig selv som ”mindre erhvervsdrivende i Aarhus og omegn”. Vi videregiver her den rystende beretning i sin fulde længde, naturligvis med afsenderens samtykke.

Kære Dommens Bog

Jeg læser ofte jeres blog, som jeg synes er både intelligent og morsom. For nylig havde jeg en rystende oplevelse til et sponsormøde i AGF. Den vil jeg gerne dele med jer.

Lidt om mig selv. Jeg er en mindre erhvervsdrivende fra Aarhus og omegn, og er sponsor i AGF. Jeg er, som alle andre århusianere, glad for De Hviies fremgang på det seneste. Jeg har dog en stærk mistanke om, at fremgangen skyldes okkulte hjælpemidler. Her er min historie:

Jeg tog til sponsormøde i AGF kort inden kampen mod HB Køge. Kort tid efter jeg have fundet min plads i Cafe Break, blev lyset dæmpet. Folk omkring mig begyndte at banke i bordet. Først forsigtigt, men efterhånden hårdt og monotont. Da det havde stået på i en fem minutters tid, blev der stille. En midaldrende, solbrændt herre trådte ind og nærmest sang: ”Det’ mig, der står herude og banker på”. Jeg bemærkede en begyndende erektion hos min sidekammerat, en repræsentant fra Krifa.

Den solbrændte herre skulle hjælpe med at sælge AGF’s image. Jeg undrede mig i mit stille sind over, hvorfor Uffe Elbæk ikke blev valgt til det formål, men glædede mig ellers mest over, at mødet nu tog en mere normal drejning. Brian Steen fortalte, at klubben forlænger med Adam Eckersley, og Torben Bjerre-Madsen varslede et nyt millionunderskud. Måske var det slemme overstået? Men det skulle blive værre. Langt værre.

En sagte messen steg langsomt i styrke. Først kunne jeg ikke høre ordene, men efterhånden stod de klart: ”Vimmersvej, Vimmersvej”. En lille gasflamme på mit bord blev højere og kraftigere. Til sidst formede den sig som en korpulent herre, der dyppede frankfurtere fra Steff Houlberg i en spand med sovs fra Teater Bodega. Sådan stod han resten af mødet. Gnaskende og harkende.

Nu proklamerede en kutteklædt herre, at man ville ”takke den mørkets fyrste, der har gjort vor succes mulig”. En dør blev åbnet, og to østeuropæere i Hummel-træningstøj kom slæbende med en ung kvinde i cheerleader-outfit. De lagde hende på et bord, mens forsamlingen istemte ”Kom så de hvii, kom så de hvii”, hvorefter den kutteklædte herre hævede en dolk, som han jog i kvindens bryst.

Da hendes skrig havde fortaget sig, hidkaldte den kutteklædte en anden maskeret person, der blev præsenteret som ”broder Wachmann”. Han fandt en lille sort bog frem fra sine gevandter, som han læste op fra, mens vi langsomt defilerede ud af lokalet. Hans mørke stemme rungede i Cafe Breaks vægge: ”Ivan Nielsen: albue i ansigtet”, ”Thomas Thøgersen: kvindagtig opførsel”, ”Lars Elstrup: gav os fingeren på strøget”, ”Frank Pingel: utilgivelig opførsel ved familieudflugt til Djurs Sommerland”, ”Kim Christofte: ringede aldrig tilbage”…

Jeg er ikke specielt kristen, men jeg bryder mig ikke om, at AGF når sine resultater ved hjælp af mørke kræfter. Jeg er begyndt at stille en del spørgsmål: Hvordan kan Søren Larsen score to mål med en skadet ankel? Hvordan spiller Anders Kure en hel kamp uden at begå straffespark? Hvorfor kan Steffen Rasmussen lige pludselig nå overliggeren? Hvem ved egentlig noget om Peter Sørensen? Er han overhovedet menneske?

Jeg mener, sandheden om AGF må frem. I har min tilladelse til at bringe min historie i jeres i øvrigt fremragende blog.

Jeg ønsker at være anonym.

Stem på dette indlæg

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s