Ørerne i tidsmaskinen: Premier League

Vi ved alle, at fodbold var  sejere i 90’erne. Den ene Ronaldo var ikke fed, den anden var ikke kønsmoden, dommerne var bedre til at spotte offside end Carsten Werge og Matthias Sammer førte sig frem som den vestlige verdens sidste libero. Dommens Bog sætter det nye årtusindes pengemaskiner under en fedtet lup og graver i klubbernes snuskede fortid. Denne gang gælder det den nuværende Premier League-top. Vi skriver sommeren 1996...


Manchester United:

Sir Doctor Angrys tropper anno 1996 er forsvarende mestre med kurs mod et nyt mesterskab. Hvilket må siges at være overraskende, når man nu om dage skimmer Uniteds trup igennem. Med en dansk-nationaliseret polak på æsken består Uniteds mesterhold af rundt regnet 50 procent mere eller mindre erklærede voldsmænd og tonsere, der umiddelbart mere leder tankerne hen på et nedrykningstruet Millwall-mandskab. Alene tanken om, at spillere som Nicky Butt, David May og Phil Neville har været stjerner på et mesterskabshold, virker nu om dage holocaust-benægtende absurd.

Lyspunkterne er en flamboyant og arrogant franskmand med et hjerte af guld, en blond Peter Andre-lookalike med et fornuftigt frispark og en (så vidt vides) endnu ikke incestiøs Ryan Giggs. Så glemmer vi to af de ringeste United-spillere i nyere tid, Karel Poborsky og Barcelonas fortabte Søns søn, hvis respektive røve varmer en del træværk i det nordengelske i løbet  sæsonen.

Bonusinfo: Hvis Anders Lindegaard vil have et kig i sin personlige krystalkugle, kan han søge under ”Raimond van der Gouw”.


Arsenal:

Få mænd har båret en brandert så godt på en fodboldbane som Tony Adams. Det skulle da lige være kollegaen længere fremme på banen, Paul Merson. I midthalvfemserne sluttes samtlige Arsenal-træninger af med en halv times AA-møde i et mørkt baglokale i London Colney.

Adams styrer den legendariske Boring Arsenal Back Five sammen med Den Afskyelige Snemands bortadopterede lillebror, Martin Keown, og to af de mest stående backs i historien, Lee Dixon og Nigel Winterburn. På kassen finder man David Seaman, der med et look som en bøssepornostjerne fra 70’erne og en åbenlys manglende evne til at vurdere lange bolde sætter en tyk streg under, at Peter Shilton var den sidste gode engelske målmand.

I sommeren 1996 er Arsene Wengers franske revolution kun lige begyndt, hvilket resulterer i, at Milan-dropout’et Patrick Vieira afløser John Faxe Jensen på Highbury. Angrebet består af Peter Schmeichels yndlingsneger samt Dennis Bergkamp, hvis status som ”den næste Cruyff” udfordres af en psyke som en pigespejder og en særdeles akut højdeskræk.

Bonusinfo: 1996 er også året, hvor Bruce Rioch med sin fyreseddel i Arsenal endegyldigt stopper med at tage sin trænerkarriere seriøst.

Chelsea:
Selv om man ikke har lyssky russiske oliemilliarder i ryggen, kan man sagtens kaste en frygtelig masse penge efter overvurderede, udenlandske stjerner. I 1996 prøver player/manager Ruud Gullit at relancere sig selv som den nye Beckenbauer, og Chelsea bliver det første mandskab som for alvor begynder at importere fremmedarbejdere til Premier League.

I bedste FCK-stil mønstrer Chelsea et større sammenrend af has-beens som Mark Hughes og Gianluca Vialli og B-VM profiler som Roberto Di Matteo, Frank Leboeuf og Frode Grodås. Midtbanen limes sammen af den menneskelige Amstaff, Dennis Wise, om hvem det i øvrigt siges, at han kan starte et slagsmål i en telefonboks. Alene.

Modsat FCK henter dette skrabsammen af blød mellemvare dog ikke nogen nævneværdige titler hjem. Til gengæld er Chelsea i starten af dette årtusind så godt nede i det økonomiske søle, at det skulle kræve en oligark med KGB-forbindelser og copyright-rettigheder på Eastern Promises at bringe orden i tingene på Fulham Road.

Bonusinfo: Dmitri Kharin! Dette legendariske og mytiske væsen er med sin uplejede mullet og Everlast-joggingbukser noget af det mest visuelt frastødende, der nogensinde har betrådt en engelsk græsplæne.

Manchester City:
Hvis udtrykket ”social opstigning” kan bruges om en fodboldklub, er City typeeksemplet. Efter en elendig sæson, symboliseret ved at man henter Ronnie Ekelund ind som forstærkning, er City i 1996 rykket ned i den næstbedste række. Profilerne er et køleskab af en angriber uden skyggen af teknik, en håndfuld halvgamle tyskere, som engang var gode i en eller anden udenlandsk liga samt et par georgiere, hvis naturligvis uindfriede potentiale er meget lovende.

Vejen tilbage skal vise sig at blive en eventyrlig rejse, indeholdende legender som Kevin Keegan og Niclas Jensen. Hvis historien på nogen måde gentager sig, kan man i AGF se frem til blive en økonomisk sværvægter med mesterskabspotentiale om en femten års tid.  I mellemtiden må man konstatere, at en klub der inden for to årtier har haft både Uwe Rösler og Carlos Tevez i truppen beviser, at man sagtens kan købe sig til succes.

Bonusinfo: To monobrows med efternavnet Gallagher er i 1996 meget udtalte City-fans. Det er mere end noget andet med til at redde klubben fra evig glemsel.

Liverpool:
Liverpool minder i 1996 mest af alt om et fritidshjem: Robbie Fowler tager baner, mens Jamie Redknapp og Jason McAteer leger doktor. David James spiller Playstation. Læg dertil en overvægtig midtbaneveteran (nej, Jan Mølby var smuttet), en meget krølhåret, meget ufarlig kant samt to norske backer, så giver det pludselig god mening, at Spice Boys absolut ingenting vandt i 1996-97 sæsonen.

Det mest positive, man kan sige om Liverpool anno 1996, er, at det skulle blive værre. Langt værre. Få år senere påbegynder traditionsklubben en skæbnesvanger danse macabre med Gerard Houllier og flere nordmænd i form af boldgeniet Øyvind Leonhardsen og den stærkt endimensionelle Vegard Heggem. I dag er nordmændene væk, men der er fortsat ingen, der for alvor tager Liverpool seriøst.

Bonusinfo: Vegard Heggem driver i dag en laksefarm i Trønderlagen

Stem på dette indlæg

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s