Hvis Superligaen var Blockbuster – del 3

Om få dage skal du igen udsættes for den sædvanlige strøm af luftkasteller, betting-reklamer og indianerfodbold af internationalt snit. Det hele er givet på forhånd: FCK vinder med OB som nærmeste udfordrer… og det er bare et spørgsmål om tid, inden Brøndby atter er et tophold. Du kan lige så godt bare se filmen og så ellers bruge dine weekender fornuftigt. Dommens Bog er din guide i Superligaens Blockbuster.

FCK, se Riget

”Grunden under Parken er gammelt boligområde. Her gik natmændende hver aften med fyldte lokumsspande fra borgerskabets lejligheder. Dampene indhyldede stedet i en permanent gaståge. Senere byggedes Idrætsparken her, og natmændende blev skiftet ud med spekulanter og forskere og landets bedste fodboldspillere og mest fuldendte klubkultur. Og som kronen på værket kaldte man klubben Football Club København. Nu skulle fodbolden defineres, og udvidenhed og provinsialisme aldrig mere kunne ryste det københavnske overherredømme. Måske er det blevet for meget med hovmodet og den konsekvente fornægtelse af virkeligheden? For det er som om, lortet og pisset er vendt tilbage”.

Således starter Lars von Triers galgenhumoristiske serie om en fodboldklub på vej mod afgrunden. En ældre svensk træner er kommet til klubben på tvivlsomme meritter fra AIK Solna. I virkeligheden har han bare skrevet af fra sin unge assistent Erik Hamrén. Dette går dog overlæge Østergaard forbi. Han har travl med at fortælle omverdenen om sit ”Projekt Morgenluft”, der går ud på at tale aktiekursen på Parken Sport and Entertainment op.

Et opgør lurer mellem den unge træner Solbakken og Hasse Backe. Solbakken ved besked om Backes dokumentfalsk og forsøger således at afpresse den iltre svensker. For at undgå dette får Backe klubbens afrikanske angriber Dame N’Doye til at indvie ham i Voodooens mørke kunst. Backe forgifter Solbakken, der falder om.

Han dør imidlertid ikke og går resten af serien rundt i Parkens lokaler med et vildt blik i øjnene. Her møder han blandt andet sin ven Jesper Grønkjær, der har født en uhyggelig vanskabning. En dreng, som Grønkjær døber Zanka, og hvis ego bare vokser, så det til sidst fylder hele lokalet. Imens har overlæge Østergaard vendt klubben ryggen og har kastet sig over sin barndoms store passion: erotisk kunst. Dansk dogmehygge for hele familien.

FC Nordsjælland,  se Mean Machine
En småkriminel og dybt alkoholiseret midaldrende mand havner i en prekær situation, hvor han ser sig nødsaget til at stable et fodboldhold på benene, som helst blot skal agere prügelknabe for magtelitens større og mere trænede konkurrenter. Holdet er et skrabsammen af fodboldsamfundets udskud, som ingen andre vil have noget at gøre med. Stik mod alles forventninger formår holdet rent faktisk at spille en solid omgang fodbold, og eliten ser sig nødsaget til at stikke en kæp i hjulet på det lille sammenrend af boldmongoler, der pludselig formår at være en habil konkurrent.

Holdet udsættes for flere attentater undervejs. Krav om økonomisk bæredygtighed, hasardspil og Christian Andersen truer flere gange med at slå vore helte hjem. Alligevel ender Nordsjælland med at vinde filmens store slutkamp til spillernes store jubel. Og det endda, selv om  resten af fodboldsamfundet udmærket ved, at pokalfinalen blot er en ubetydelig venskabskamp.

Lej 4 andre favoritfilm og få en PBX laks med i købet for 20 kroner.

FC Midtjylland, se Schindlers liste
Baseret på en sand historie. I en arbejdslejr langt uden for lands lov og ret er lejrkommandant Hessel den enevældige hersker. Den driftige iværksætter Jens Ørgaard indynder sig hos kommandant Hessel, og begynder at organisere både lokale uønskede eksistenser og subsistensløse fra de annekterede provinser i syd og øst i sin virksomhed.

Virksomheden går skidt, hvilket fører til store tab for både kommandanten og Jens Ørgaard. Det spændingsmættede psykologiske spil mellem den succeshungrende kommandant Hessel og Ørgaard, hvis idealisme byder ham at redde så mange som muligt, er et gribende stykke filmhistorie. Filmen er kendetegnet ved sine mange stærke scener. Eksempelvis står kommandant Hessel hver morgen og skyder ned på træningsbanen fra sin plads i vinduet i kantinen på Ikast Stadion.

Selv om Ørgaard er nødsaget til at sende nogle af sine arbejdere videre til en uvis skæbne uden for den trygge arbejdslejr, lykkes det ham alligevel at snøre kommandant Hessel med løfter om guld og grønne skove. På denne måde redder Ørgaard mange hundrede ellers fortabte sjæle fra en ulykkelig skæbne indeholdende død, lemlæstelse og en plads i Viborg FF’s startopstilling. En storfilm.

Silkeborg IF, se Døde Poeters Klub

I en jysk provinsby lever det lokale fodboldhold efter klassiske konservative dyder, såsom dødbolde, nedrykning og Morten Bruun. Alt dette ændrer sig, da den unge træner Troels Bech overtager undervisningen af de midtjyske poder.  Med en hidtil uset blanding af digtoplæsning og moderne pædagogik, omdanner han en broget skare af håndværkere og gæstearbejdere til et teknisk velfunderet fodboldhold.

I en kåd rus af selvrealisering kaster Silkeborg-spillerne sig nu ud i alle mulige former for kreative aktiviteter. Kaimar Saag og Christian Holst starter en strikkeklub, og Christopher Poulsen får opfyldt en drengedrøm, da han bliver bassist i Lars Lilholt Band. Opblomstringen i Silkeborg får dog et tragisk endeligt. Jesper Bech og Jim Larsen instruerer og medvirker i en opsætning af Tjajkovskijs ballet ”Nøddeknækkeren”. Det vil Larsens far imidlertid ikke høre tale om, og han sender fluks sin søn til Trondheim, hvor han skal spille for det lokale købmandshold.

Troels Bech får herefter en fyreseddel, og klubben erstatter ham med den noget mere jordbundne Keld Bordinggaard. Herefter hersker der igen kadaverdisciplin i Søhøjlandet, indtil Bech vender tilbage til klubhuset for at hente sit eksemplar af Dantes Guddommelige komedie. Truppen istemmer unisont ”O captain! My captain!”, og glemmer for en stund alt om hjørnespark og Cooper-test.

Stem på dette indlæg

1 kommentar

Filed under Uncategorized

One response to “Hvis Superligaen var Blockbuster – del 3

  1. PalleL

    Som FcM-fan er det fedt af se en blog som er ude med rundsaven efter andre en Brøndby, AGF og FcM..
    Awesome..
    Og som Ørgaard siger, hvis det ikke var os som gjorde det, så var det nogle andre;).. hvilket jo retfærdiggøre alt..
    Og Steinlein og Ørgaard er den perfekte kombi af gulerod og pisk som skal til i vores arbejdslejr ude på heden.
    Og vi takker jævnligt G-D for at det ikke kun er i polske koncentrationslejre at Arbeit macht frei med fordel kan skiltes over indgangen, men at det også gælder på hede ramte træningsbaner i Nigeria..;););)
    Keep on player hatin` all u n****r haters..vi ka ta det på heden..
    Keep on bloggin..
    Awesome..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s