Hvis Superligaen var Blockbuster – del 1

Om få dage skal du igen udsættes for den sædvanlige strøm af luftkasteller, betting-reklamer og indianerfodbold af internationalt snit. Det hele er givet på forhånd: FCK vinder med OB som nærmeste udfordrer… og det er bare et spørgsmål om tid, inden Brøndby atter er et tophold. Du kan lige så godt bare se filmen og så ellers bruge dine weekender fornuftigt. Dommens Bog er din guide i Superligaens Blockbuster

Brøndby IF, se Olsen Bandens samlede værker
Hver film starter med sætningen ”vi har en plan.” En plan, der skal gøre banden på Vestegnen rige og berømte og redde dem ud af det økonomiske morads, de konstant befinder sig i. Planen kan indeholde alt fra to poser lim, en zebra og Dostojevskijs samlede værker til en engelsk hedgefond, men resultatet er altid det samme: planen går godt og grundigt i vasken.

En af bandens fremtrædende figurer er en overvægtig og bebrillet, lidt ynkelig personage med en lægetaske. Han insisterer på, at hans søn skal involveres i bandens aktiviteter, selvom sønnens opførsel udadtil tyder på et alvorligt stofmisbrug under udvikling. En stor del af bandens nærmeste omgangskreds består af personer, der har en forkærlighed for guldøl og sprængstoffer. For eksempel en mand ved navn Dynamit-Harry, der deler sin tid mellem Sydsiden og Sydhavnen. En dansk kulturskat.


Lyngby FC , se Disneys Aladdin

En dag vælter en simpel tyveknægt ind i et klubhus i en øde københavnsk forstad, hvor han finder en gammel drikkedunk af mærket SportsPharma. Idet han sætter flasken mod munden dukker en ældre mand i en slidt træningsdragt op og tilbyder ham tre ønsker. Vor helt – lad os bare kalde ham Kim, er hurtig til at komme med sit første ønske: en hud så brun og sej, som var den lavet af kernelæder.

Herefter ønsker han sig en anstændig teknik, så han kan tjene til livets ophold i den lokale fodboldklub, hvor han hurtigt får et godt øje til borgmesterens datter. For at gøre et indtryk på hende, hidkalder han flaskeånden for at få opfyldt sit sidste ønske: et gavekort til Lyngby Storcenter. Herefter ruller lavinen med forviklinger, lysky sammensværgelser og griske troldmænd fra den gale side af den jyske højderyg. Et storslået eventyr om social opstigning og lønninger i brune kuverter.


HB Køge, se random Morten Korch-film

Scenen: en tilfældig landsby et sted i Danmark, som ingen rigtig ved, hvor er. Janteloven er i højsædet, og ingen skiller sig ud og er bedre end andre. Områdets to store gårdmænd bilægger en mangeårig strid, da de må sande, at man trods alt står stærkest, når man står sammen. Men ak! Der fattes penge, og fremmede entreprenører lurer i kulissen.

En succesfuld mand fra det store Europa får næsten sat området på landkortet, men han bliver sendt hjem til storbyen igen, da man ”ikke han have hans slags her.” Alt imens de hårdt arbejdende landsbyboere venter på den fortabte søn, der ikke er vent hjem fra sit eventyr som herregårdsbisse i Nederlandende. Det hele foregår i en aura af stråtækte huse og vandpumper på gårdspladsen – en livsstil fuldstændig ude af trit med livet i resten af landet.


OB, se Dude, Where’s My Car?

En morgen vågner Kim Brink og Thomas Christensen op med de ondeste tømmermænd. De har lovet at skaffe et mesterskab til deres sponsorer og fanskare, og filmen er deres forsøg på at rekonstruere årene, siden OB sidst var et tophold. Kim Brink kan huske noget med en målmand ved navn Lars, så han køber en polak, der hedder Arek. Manchester United var ret gode engang. Thomas Christensen foreslår, de køber alt der har haft det fjerneste at gøre med klubben.

Da Kim og Thomas åbner døren til køleskabet er den fyldt til randen med plasticbeholdere med en rødlig væske. De viser sig, at være Areks urinprøver. Det får de to OB-bosser til at fyre Arek, med det resultat at han pudser et hold polske gangstere på dem. Redningen kommer i form af to nordmænd iført stramt gummitøj. Det er Espen Ruud og Atle Roar Håland, der kan genoprette ordenen i universet, hvis bare de får den såkaldte Continuum Transfunctioner, der viser sig at være en halvt drukken masterbrew i Kim Brinks inderlomme. Fynsk kultkomedie, når det er bedst!

Stem på dette indlæg

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s