De Ældstes Råd – uge 16

Dommens Bog holder sig ikke for god til at gå de forhadte eksperter i bedene. Hver uge leverer redaktionens ekspertpanel, De Ældstes Råd, den usminkede sandhed om dette og hint i fodboldens menageri. I denne uge går turen til den jyske prærie, hvor endnu en træner er løbet skrigende bort. Rådet tvivler også på, at den danske invasion i Ajax varsler en ny storhedstid.

Vidner Allan Kuhns afsked om, at FCM er Superligaens svar på en kvindemishandler? Og er den evigt solbrændte Riddersholm en permanent løsning?

Caro Dottore:
Umiddelbart ser det ud til, at der med jævne mellemrum udbryder en blanding af weltschmerz og midtlivskrise i de forskellige midtjyske trænerteams. Første mand på Wolfsschanzen, Ove Pedersen, har siden sine dage i Herning lidt af kraftigt hårtab, konstant neglebiden og Esbjerg fB. Han blev tydeligvis udsat for ting på de midtjyske marker, som han aldrig helt er kommet sig over. Danmarks Marco Etcheverry, Erik Rasmussen, blev så påvirket, at han måtte tage på jordomrejse og skrive en bog, før han turde sætte fødderne på jysk grund igen. Thomasberg måtte man genne ud med en kæp, men han havde nok på fornemmelsen allerede dengang, at alternativet var en trænergerning hos FC Hjørring. Nu har Allan Kuhn så i fulde alvor udtalt, at han bare gerne vil bruge mere tid med familien. I call bullshit.
Det er ganske tydeligt, at der stikker noget andet under. Om det er isolationen i Messecenter-flækken, medicinske forsøg på fodboldakademiet eller den stadigt pågående slavehandel i det midtjyske, der går i psyken på de mange managere ved jeg ikke, men som altid har Det Store Hvide Håb Jens Ørgaard nok ikke helt rent mel i posen. Næste mand på posten er den kaotisk buttede udgave af Billy Idol, Glenn Riddersholm. Jeg giver ham seks måneder, før han er så ramt af FCM-virusen, at han tager til Pattaya og kommer hjem som noget helt andet.
Mit bud på en ny træner er Lars Olsen. Manden har formået at overleve med en nogenlunde velbevaret mental tilstand i både Belgien, Randers og Odense. Han må have set ting, selv B.S. Christiansen ville bukke under for. Han vil kunne skabe store ting i Herning.

Mads Doss:
FC Midtjyllands korte historie minder på mange måder om et afsnit af Spillet om Magten med Piet van Deurs. To rivaliserende familier slås om tronen i det nye midtjyske kongerige. Den ene part (Herning Fremad) formår via snilde og skumle aftaler at indsætte sit kongsemne (Ove Pedersen) som træner. Det sikrer en skrøbelig stabilitet de første par år, indtil kongen abdicerer. Nu ser den forsmåede part (Ikast) sit snit til at placere sit gamle kongsemne (Troels Bech) på tronen. Det viser sig dog at være en pyrrhussejr. Stormændene fra Herning vil ikke acceptere Troels Bech, og borgerkrigen bryder ud i lys lue.
Løsningen bliver at ansætte hoffets gøgler som træner, og i årene efter hersker fred og fordragelighed i det vindomsuste rige. Men ak! Herning-klanen agter at sætte kronen på sin protegé (Thomas Thomasberg). Et skummelt komplot tager form, hvor rigets jarl (Jens Ørgaard) betaler én af klubbens bøhmiske lejeknægte for at skænde gøglerens kone. Nu er tiden kommet for Herning-fløjen. Krigslykken er dog ikke med Thomasberg, og stormændene fra Ikast presser jarl Ørgaard til at ansætte en simpel væbner fra Aalborg som hovedtræner. Det bringer os frem til i dag, hvor stormændene nok engang har indsat et kongsemne fra egne rækker.
Her savner man næsten en historie om, at Allan Kuhn går, fordi Sly Igboun har taget hans datter med i Baboon City. Gode kongemagere arbejder imidlertid i det skjulte, og måske tyder forløbet bare på, at jarl Ørgaard og stormændene af Hessel og JBS har lært at skjule deres spor. Hvis Ridder Glenn også mister hovedet, så er mit bedste bud Todd Björkstrand, træner i Herning Blue Fox. Han har godt nok aldrig beskæftiget sig med fodbold, men han har beviseligt vundet mesterskaber i det midtjyske. Det elsker herremændene.

 

Danskere i Ajax: Bliver det en Arnesen/Lerby-gentagelse eller blot en tynd kop Tobiasen/Perez?

Caro Dottore:
I disse dage, hvor totalfodbolden og dens rygte voldtages i en grad, så salig Rinus Michels må vende sig i sin grav, er alt, der forbindes med Ajax, per definition godt. Og pyt så i øvrigt med, at klubben ikke har vundet et mesterskab i syv år i en liga, hvor selv Mads Junker kan blive topscorer.
Derfor er det selvfølgelig klart, at når et par gymnasieknægte stikker til Hollands for at følge i Ronaldos papfar Frank Arnesens fodspor; tja, så har vi jo allerede den nye stamme på landsholdet på plads. Ajax har jo haft Lerby, og Michael Laudrup, og lillebroderen, og Jesper Grønkjær!!!
Jo tak. Og 90’ernes Zlatan, Kenneth Perez. Og Ole Tobiasen, den menneskelige udgave af en kornsilo både hvad angår talent og bevægelighed. For slet ikke at snakke om de to nye Laudrup’er, Michael Krohn-Dehli og Dan Petersen. Dan Petersen var fodboldverdenens udgave af Kyllingen fra Tølløse, og endte med at slæbe sin glorværdige karriere i mål på Frankrigs Alcatraz, Korsika. Så rolig nu, Ajax er altså ikke den direkte vej til en 24.plads på Ballon d’Or-shortlisten. Ajax er en storklub på samme måde som Liverpool og AGF, og det faktum at Nicolai Boilesen står en solid back i en enkelt kamp er ikke synderligt meget mere imponerende, end at Frederik Sørensen nogen gange kommer i start-elleveren på et midterhold i Serie A.

Mads Doss:
Kald mig bare en gammel rundkredspædagog, men jeg synes ikke nødvendigvis fodboldglade, danske drenge skal bruge deres barndom på at blive tisset på af Robin van Persie i Feyenoords omklædningsrum. Den oplevelse kan de sagtens få hjemme i Danmark, hvor i hvert fald AaB har tradition for at tænde for det gyldne brusebad (Peter Møller). I denne forbindelse kan man godt undre sig over Jeppe Curths prioriteringer, men lad nu det ligge.
Danskerne er et nostalgisk folkefærd, der gerne drømmer sig tilbage til de gode gamle Olsenbande-tider, hvor Frank Arnesen huserede i Ajax med en chillum i den ene hånd og en guitar i den anden. Vi ser for os, hvordan han stryger forbi Adri van Tiggelen, alt imens han synger ”Keep on rockin’ in the Free World”. Good times. Men hey, en storklub er en storklub. Den slags ændrer sig ikke, og det er vel dybest også årsagen til, at så mange danskere bliver med at skifte til Borussia Mönchengladbach.

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s