Crotch to Crotch – Real/Barcelona

 

Den første af en lang række kommende Clasicos står for døren. Alene den sætning vidner om, at det engang så sagnomspundne opgør er blevet en hverdagsbegivenhed på linje med morgenfækalierne eller landsholdsdebut til en Brøndbyspiller. Det skal dog ikke forhindre Dommens Bog i at give sin vurdering af størrelsen af de to klubbers package ud fra fire nøje udvalgte kriterier: Dværgefaktor, Bedste wing på backen, Lapset træner samt Retoucheret image.
 

Dværgefaktor:

FC Barcelona
Det siger sig selv, at denne kategori er som skabt til Barcelona, der kan prale af at have intet mindre end fem af de legendariske syv dværge i udgangsopstillingen.  Man kan i grunden godt filosofere lidt over, at hvor NBA tiltrækker de højeste, NHL de stærkeste og NFL de fedeste, så har fodboldens flagskib (nå ja) en gennemsnitshøjde, der gør det relevant at stille spørgsmålet: hvor er Gulliver? Onde rygter vil desuden vide, at den erotiske film Bridget is a nasty midget, er den mest sete film i Barcelonas spillerbus.
Vurdering: 5 ud af 5 væksthormoner. Én for hver dværg.

Real Madrid
Kongeklubben kom tilsyneladende for sent, da der var tilbud på spillere, der kun kan nå nederste hylde hos købmanden. Da Real endelig fik slæbt det dækningsløse checkhæfte med ned til vuggestuen, var der kun en suspekt udseende tyrkisk tysker med Gollum-øjne tilbage. Gollum er som bekendt ikke lige så meget dværg som Gimli, og Mourinho virker også som typen, der foretrækker Boromir og Legolas.
Vurdering: 1 ud af 5 snasket dönerkebab, købt i Essen.

Bedste wing på backen

FC Barcelona
Hvis Minotauren fra Kreta nogensinde parrede sig med en colombiansk kokainsmugler ved navn Bernardo, ville resultatet være Dani Alves. Barca-kanten er uhyggelig stærk i offensiven, men til gengæld så elendig defensivt, at han ville få Michael Krohn-Dehli til at se god ud. Når han ellers står op, formår Alves at garnere sin hurtighed med et glimrende langskud og et ganske fornuftigt indlæg. Hvis altså bare Lystig eller Prosit var høje nok til at heade boldene ind. Til gengæld kan han ikke holde en markering. Primært fordi han ikke er så god til at stå op.
Vurdering: 4 ud af 5 hænder i bukselinningen

Real Madrid
Alves’ modstykke hos Real Madrid hedder Marcelo, hvis udseende minder mest af alt om en Beyerdynamic-mikrofon. Modsat Alves har Marcelo en balancenerve. Til gengæld har han hverken skudstyrke eller nogen særlige evner til at lægge en lang pasning. På ét punkt lever han dog op til kriterierne for den ”brasilianske wing på backpladsen”: Han er lige så pivringe som Alves til at forsvare. Hvordan han nogensinde har overlevet The Special Ones regime i Real Madrid forbliver en gåde.
Vurdering: 2 ud af 5 eksemplarer af Roberto Carlos’ aflagte cykelshorts.

Lapset træner

FC Barcelona
Her sætter Barcelona sin lid til Josep Guardiola, der engang blev taget for doping i Brescia, og hvis taktiske input begrænser sig til ”gør som under Rijkaard”. Guardiolas tøjstil minder mest af alt om en lapset børnelokker. Det er i denne sammenhæng heldigt, at Pep kun lader sig inspirere af sine forgængeres taktiske oplæg og ikke vælger at annektere Cruyffs slikkepind og trenchcoat. For så ville han nok være nødt til at gå fra hus til hus som Jesus i The Big Lebowski.
Vurdering: 5 ud af 5 forsider af GQ Magazine.

Real Madrid
Man siger normalt, at klæder skaber folk. Hos Mourinho forholder det sig lige omvendt. Han skaber sig bare.  Han råder over et bredt arsenal af ”manette”- gestikuleringer og overbærende smil. Herudover ynder han at omtale sig selv som ”the special one”, hvilket må være hans egen måde at sige, at han har brug for en støttepædagog. Han er ikke så velklædt som Pep, men det taler dog til Mourinhos fordel, at han, med en salt’n’pepper-hårfarve som kun Carlo Ancelotti kan overgå, til tider fremstår som en tynd parodi på en distingveret gentleman.
Vurdering: 2 ud af 5 gavekort til Dressman.

Retoucheret image

FC Barcelona
Mødet mellem kong Juan Carlos’ landsknægte og Cataloniens La Resistance handler i høj grad om meget andet end fodbold. Det ved man om nogen i Barcelona, hvor man ikke er bleg for at markedsføre sin sportsklub som en mellemting mellem Moder Teresa, Hvidsten-gruppen og Greenpeace. Imponerende, når man tager i betragtning, at den ledende klike på holdet består af catalanske separatister, der nægter at tale engelsk eller spansk med deres holdkammerater. Udadtil er Barcelona imidlertid fodboldens aktivist, der iført sandaler og en slidt Manu Chao t-shirt skaffer rent drikkevand i Sierra Leone. Nu spiller de godt nok fodbold, hvor de naturligvis vinder – eller i hvert fald står som de moralske vindere.
Vurdering: 4 ud af 5 spytklatter i nakken på Valencias præsident.

Real Madrid
Det siger nærmest sig selv, at Francos gamle favoritklub står med et vist imageproblem i et Spanien med demokrati. Det tager Los Blancos med et skuldertræk. De sælger bare et endnu et faldefærdigt træningsanlæg, og fortsætter så ellers med at betale overpris for de spillere, der er bedst i FIFA 11. Derfor er de elsket blandt sportsjournalister og blandt 12-årige drenge, der spiller mur på Bakkegårdsskolen. Som KISS i rockens verden, har Real Madrid formået at forene sit image med devisen “more is more”. I sig selv en imponerende bedrift, men ikke lige så imponerende som FC Unicefs stempel som bæredygtig fodboldklub.
Vurdering: 3 ud af 5 slidte eksemplarer af Hvem ringer klokkerne for?

Stem på dette indlæg http://www.bold.dk/blog/1562/8/Crotch-to-Crotch-RealBarcelona

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s