Eksklusivt i Dommens Bog: Alt om FC Kasi

Jesper ”Kasi” Nielsen har afsluttet sit engagement i den tyske håndboldklub Rhein-Neckar Löwen. Dommens Bog erfarer, at rigmandens næste store projekt bliver en fodboldklub, der skal vinde mesterskabet om tre år. Eksklusivt for Dommens Bog kommer her detaljerne om alt fra spillere til farven på trøjerne.

Navn: Albertslund Glostrup Fodbold København
For at imødekomme både eksiljyder og sjællændere vil klubben i daglig tale blive kaldt AGF København. Man vil løbe på banen i skakternede spillerdragter, der indeholder farverne gul, rød, grøn og lilla. Den røde og grønne farve symboliserer arven fra henholdsvis Glostrup IF 32 og Albertslund IF, mens den gule farve stammer fra Jesper Nielsens hjerteklub, Brøndby. Det lilla element refererer til farven på Nielsens første cykel, på hvilken han kørte med aviser som barn.

Hjemmebane: Pandora’s Box
Klubbens nybyggede stadion, vil få en central placering ved Albertslund Station i gå-afstand fra Albertslund Rådhus og Statsfængslet i Vridsløselille. Stadionkapaciteten er endnu ikke fastsat, men vores kilde forsikrer os, at den ”helt sikkert bliver større end Parken”.

Merchandiseboder og smykkeoutlets vil være centralt placeret på begge langsider, mens et af stadions fire tårne vil huse Danmarks største Fakta. ”På den måde sikrer vi os, at folk fra hele hovedstadsområdet vil flokkes til Pandora’s Box, enten for at nyde fodboldguderne fra AGF København, eller fordi de skal ind med tomme flasker,” fortæller vores kilde.

Træningsanlæg: Vilfort Park, Karlslunde
Vilfort Park vil have til huse i Karlslunde på samme grund, der tidligere husede Jesper Nielsens første Q8-tank. ”Ringen er sluttet,” skulle en tårevædet Nielsen have udtalt på et internt møde, da opkøbet var gennemført. Skolebusser vil køre i rutefart mellem Brøndby IF’s træningsbaner og anlægget i Karlslunde.

Direktør: Søren Colding
Jesper Nielsen har tidligere udtalt, at Søren Colding er eneste mulighed som direktør i en fodboldsatsning. Derfor er det ingen overraskelse, at håndbold-connoisseuren får stillingen som direktør med ansvar for den daglige ledelse. Vores kilde har forsikret os, at Colding vil blive forment adgang til træningsbanen.

Kommunikationschef: Peter Schmeichel
Den afsatte kabel-tv-konge vil tiltræde en 40-timers stilling som kombineret målmandstræner og kommunikationschef. Schmeichels primære funktioner vil være at lære den formodede førstemålmand, Casper Ankergren, at gribe en bold samt at sende telefaxer med teksten ”Allez, vi er mestrene” til B.T.’s sportsredaktion.

Key Account Manager: Allan Ravn
Jesper Nielsen tænker langsigtet med hensyn til sponsorater. Indtil videre har klubben kun en mindre kontrakt på plads Billigscooter.dk i Albertslund, men det ændrer sig naturligvis, når CL-deltagelsen er en realitet. Og manden, der får det til at ske, er langskudshelten fra Bayern-kampen, Allan Ravn. ”De kan stadig godt huske ham nede i Tyskland, kan jeg love,” skulle Kasi-Jesper angiveligt have udtalt angående Ravns kvalifikationer som sælger.

Træner: Ebbe Skovdahl
Det tidligere Brøndby-koryfæ Ebbe Skovdahl vil tage plads i AGF Københavns trænersæde. Skovdahl vil desuden give Troels Bech kamp til stregen om mikrofon-tiden på TV2 Sport med guldkorn som ”statistik er som et miniskørt” og ”jeg var fuld til Michael Laudrups konfirmation.”

Spillere: Alt fra den ”gyldne” generation
Ifølge flere uafhængige kilder har følgende spillere allerede skrevet under på forhåndskontrakter med AGF København: Casper Ankergren, Thomas Kahlenberg, Kasper Lorentzen, Niki Zimling, Anders Bjerregaard, Johan Elmander og John ’Faxe’ Jensen.

Det forlyder desuden, at man vil forsøge at købe ”de bedste islændinge, man kan få fingrene i”. Således skulle der allerede være fremskredne forhandlinger i gang med den tidligere Bolton-bomber og professionelle lykkeridder Eidur Gudjohnsen. Verdensstjerner vil med andre ord få deres daglige gang i Karlslunde. Klubben har desuden både driblekongen Denilson og VM-stjernen Junichi Inamoto i søgelyset.

Stem på dette indlæg

…eller gå på Denfri

About these ads

Skriv en kommentar

Filed under Uncategorized

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s